Dagbog

22.06.12. Dag 1

Dagens etape: 3 km. En af de store udfordringer ved turen, var at få planlagt hvordan vi skulle komme op til der hvor Glomma, eller Glåma som den øverste halvdel hedder, starter. Det løste sig heldigvis, da Maries onkel tilbød at køre os. De ville tage en tur til Røros og Trondheim og kunne så sætte os af på vejen.
Efter et kort pit-stop i Røros, blev vi sat af ved det lille vand hvor Glommas udspring befinder sig. I mange år er det Mustjørna der har været regnet for Glommas udspring, men takket være Jan Roger Lauritzen er Glommas udspring nu et lille vand, der ligger på østsiden af hovedvejen og har tilløb til Mustjørna. Det lille vand havde vi tænkt os at starte i. Men det skulle gå anderledes, for da vi steg ud af bilen noget koldere end antaget. Så shortsene vi havde haft på under turen fra Nesodden, blev hurtigt pakket bort. Da vi fik kigget os lidt rundt, kunne vi konstatere at Glomma's udspring var dækket af is og sne. Af uvisse årsager havde vi ikke tænkt over, at det kunne ske.

Området hvor Glomma springer ud. 

For at tjekke forholdene tog vi en rekognosceringstur langs det der skulle have været et lille vandløb som senere skulle blive til Glomma. Men da området var fuld af rådden sne og is besluttede det ikke var værd at kæmpe sig igennem med en kano på slæb. Det havde været en umulig opgave at komme fra udspringet til Riasten, den første store indsø på turen. Så vi valgte den sikre løsning, nemlig at gå over land på Riasten. En kort tur på et par kilometer.
Her slog vi lejr i Dalsvika for natten.

23.06.12. Dag 2

Dagens etape: 18 km. stod op ved 8-tiden af begyndte af samle kanoen efter morgenmaden. På en test-tur tidligere på sommeren havde vi haft store vanskeligheder med at få kanoen samlet da den var helt ny. Ny Ally kanoer er lidt stramme i betrækket. Jeg læste engang om en der sagde at den bedste måde at blive skilt fra konen på, at ved at samle en ny Ally kanoen sammen. Det har han nok ret i, for der er grobund var mange irritationer og skænderier. Men i dag gik det helt smertefrit og vi blev ikke uvenner.
Det skal siges at vi inden turen valgte at lime forstærkningslapper i bunden af dugen. I den forbindelse lod vi kanoen stå opslået i solen, for at få dugen til at strække sig lidt, så den ikke skulle være helt så vanskelig at slå næste gang. Det hjalp tydeligvis.

Allyen er klar til afgang

Efter kanoen var slået op, pakkede vi lejren sammen og satte ud på det der mindede om et isfuldt polarhav. Der var en frisk vind, så det var bidende koldt. Lang bredderne var der is og sne, så det kunne for så vidt godt have været på endnu nordligere breddegrader.
I stærk modvind kæmpede vi os frem til Storelva, som er elven der forbinder Riasten og Rien. Det viste sig at den var ganske lavvandet og havde en del store sten, så den var ikke let at padle. I stedet prøvede vi først at ”taue” kanoen (gå på land og styre kanoen med 2 tov). Det gik fint til at begynde med, men efterhånden blev der kortere mellem de partier der kunne padles og endnu kortere mellem træerne på bredden, så det tog meget langt tid. I løbet af nogle meget slidsomme timer flyttede vi os næsten ikke på kortet.
Så i stedet for at fortsætte "Mission Impossible" tog vi en kommando-beslutning om at bære til hovedvejen og følge den tilbage til der den krydser Storelven. Akkurat der hvor vejen krydser elven er der et stor stryg, som vi ikke havde kunnet padle med vores evner. Så vi var glade for at vi havde valgt at tralle. For at komme på vandet igen, måtte i tralle helt ned til lige før Storelvens udløb i Rien.

På vej mod Rien

Turen over Rien var ganske udmattende, da der blæste en strid storm. Så det var 2 trætte kanopadlere der sent på dagen slog lejr ved Svarttjønna. 

Bålkos ved Svarttjønna

24.06.12: Dag 3

Dagens etape: 33 km. Startede dagen med en kort padletur til sydenden af Rien. Her begynder navnet Glomma, eller Glåma som er den anden officielle stavemåde. Desværre var der for meget strøm og for store stryg, så vi måtte udsætte vores debut på elven Glåma og i stedet bære 4 km længere ned til Torsvollbrua, hvor vi igen kunne sætte ud.

Klar til vores debut på Glåma

Herfra gik det fint videre nedover Glåma og ud i Brekkfjorden i Aursunden. Aursunden er et ganske langt vand, og var en stor udfordring. Dels fordi det er trivielt at padle store vand, og dels fordi vi havde stik modvind. Midtvejs i Aursunden vendte vinden og solen brød igennem de gå skyer og humøret steg lidt.
Da vejret nu pludselig ikke var så værst, besluttede vi os for at padle helt til enden af Glomma, for at være sikre på at kunne komme videre dagen efter. Her prøvede vi først at slå lejr på øen Lastenholmen, men den viste sig at bestå udelukkende af sumpede myrer. Desuden var der rundt regnet 3 milliarder myg, som ikke havde smagt blod meget længe. Så vi måtte hoppe i kanoen igen, og flygte fra øen. På fastlandet fandt vi en fin lejrplads hvor vi kunne sætte teltet op efter en meget lang dag, og indtage en hårdt tiltrængt middag på stranden.

Middag på stranden

25.06.12: Dag 4

Dagens etape: 35 km. Dagen startede igen med en meget kort padletur. Denne gang måtte vi på land pga turens første kraftværk. Vi havde læst en del om kraftværkerne inden turen, men det var alligevel med en vis ærefrygt vi ankom til det første. Det var dog helt ufarligt og vi kom os fint på land. I Glåmos benyttede vi lejligheden til at handle lidt ind.

Udemærket udsigt fra teltet.

Mens Marie var inde handle og jeg stod udenfor og sparkede dæk på trallen, kom der en mand og vi faldt i snak. Jeg fortalte ham om vores projekt og han var meget imponeret og syntes vi var utroligt energiske. Lige inden han skulle gå, fortalte han så, at han lige var kommet ned fra fjeldet. Han havde gået 150 km på en uge. Han var 82 år gammel. Snak om at være energisk....

Glommas første og mindste kraftverk

Fra Glomås gik det fint at padle og vi fik hurtigt padlet nogle kilometer, da der var god fart i elven. Specielt i det parti der kaldes Strauman var der god fart og lidt bølger. Det var ganske morsomt at padle. Vi fik også padlet et mindre stryg. Vi var begge enige om at udvise en lidt konservativ holdning til strygene og hellere tage en tage på land end at padle noget vores evner ikke rak til. Så alle stryg blev befaret inden vi kastede os ud i dem. Dagen stryg var dog relativt ufarligt, og ganske morsomt at padle. Det kostede dog lidt vand i kanoen.
Efter vi kom forbi Røros fortsatte vi til Os, hvor vi slog lejr på Lilleøya. Igennem hele dagen havde grå regnvejrsskyer jagtet os, men først da vi fik sat teltet op nåede regnvejret os. Efter en kort og uretfærdig afstemning, endte det med at jeg måtte stå ude i regnen og lave middagen, mens Marie lå i teltet. Det er altid godt at have noget tilgode på den konto.

26.06.12: Dag 5

Dagens etape: 33 km.

En flot og grå morgen

Som billederne viser, startede dagen meget gråt, hvilket er utroligt flot på en lidt specielt måde. Selvom det var koldt og vådt, frøs vi ikke, for dagen bød på en masse bæringer. Og de giver varmen. Første bæring var ved Tolga og senere ved et kraftværk nedenfor Tolga.

Den gamle bro i Tolga

Bortset fra bæringerne var padlingen helt fint og bød ikke på problemer.
Vi fik handlet i Tolga, så middagen stod på Spaghetti Carbonara. Mums. Vi slog lejr på en fin lille odde, ikke så langt fra Tynset. En odde fri for myg, køer og fiskere.
Inden middagen fik jeg endelig taget mig sammen til at bruge den "chair-converter" vi havde medbragt. Det var verdens bedste ide. Efter en lang dag i kanoen, er det ubeskriveligt dejligt at sætte sig i en stol med ryglæn når man laver mad.

Chefen i "Kongestolen"

En anden lille sjov episode var da vi padlede under en bro. Inden turen havde vi læst i hr. Lauritzens bog om Glomma at der på undersiden skulle være noget grafitti. Ud fra hans beskrivelse havde vi fået indtryk af at det skulle være et stort og imponerende stykke kunst, oppe under broen. Så da vi nærmede os satte Marie sig klar med kameraet, men jeg af alle kræfter bremsede så vi kunne nå at se det. Vores overraskelse var stort, da det eneste vi så var lidt tagging på siden af broen. Ligesom som det man ser OVERALT i større byer. Ikke helt det vi havde set for os....

27.06.12: Dag 6

Dagens distance: 42 km. Dagen startede med utroligt koldt vejr. Overskyet og ca. 7 grader. Vi padlede til Tynset, hvor vi var oppe at se verdens største spark. Vi fik også handlet ind, både mad og uld-sokker. På vej til Glomma fyldte vi vores vanddunk op. Der er begyndt at komme så mange landbrugsarealer langs Glomma og så meget affald i Glomma, at vi er usikre på om det er sikkert at drikke vandet. Så vi vil hellere være på den sikre side og tager en 10 liter rent vand med.

Vi trives

Dagen bød på mange flotte partier, med relativt roligt vand. Ifølge vores kort skulle der have været nogle styg, men de fandtes ikke. Muligvis fordi vandstanden er rimelig høj.

Flere gange i dag padlede vi nogle lange kedelige stykker. På det ene padlede vi langs med hovedvejen, hvor der løb en mand som vi råbte lidt med. Han var på vej til Oslo. Hvorfra? Jo, han var løbende fra Trondheim! Strækningen Oslo-Trondheim er vel omkring 500 km....

Frokost på stranden

Omkring Alvdal stødte vi på nogle små stryg, men ikke noget der var så kraftigt at vi måtte på land.

Ved 20-tiden var vi kommet frem til Høyegga kraftværk, hvor vi valgte at slå lejr. For at komme væk fra larmen fra kraftværket, valgte at trille et par kilometer ud af en grusvej langs med Glomma. 

Marie var blevet lidt skidt, så hun gik og lagde sig i teltet. Jeg gik lidt rundt og kiggede i området.

28.06.12: Dag 7

Dagens distance: 29 km. Da vi vågnede var Marie ikke helt på toppen, så hun valgte at blive liggende. Jeg tog en tur videre ned af grusvejen, for at se hvordan det var at komme den vej. Det så ikke godt ud. Jo længere jeg gik, jo dårligere og mere tilgroet blev vejen. Lidt længere nede af Glomma ventede der to ganske stor fosser, Barkaldsfossen og Urstrømsfossen, som vi måtte uden om. Et andet alternativ til at gå på grusvejen, var at prøve at padle tættere på fossenerne, inden vi ville gå på land. Glomma så ok ud, men der var lidt strøm og en del sten. Så med tanke på de store fosser der ventede længere nede, ville det blive lidt risikabelt at prøve at padle tættere på med vores evner. Så det så ud til, at vores eneste mulighed var at gå tilbage til Høyegga kraftværk og følge vejen på den anden side. 

Så da Marie fik det bedre efter frokost, gik vi samme vej tilbage som vi var kommet dagen før. Lidt kedelig at bevæge sig tilbge igen, men der var ikke andre muligheder. 

Krydsning af dæmningen

Vejen på den anden side var fin at gå på, så det gik ganske hurtigt at komme forbi både Barkald- og Urstrømsfossen. Problemet med at gå på den side er at vejen drejer ind i skoven og væk fra Glomma. Det var egentlig grunden til at i første omgang havde valgt at tage den ufremkommelige grusvej på den anden side. Solen bagte så vi storsvedte og myggene var sultne, så humøret faldt mere og mere jo længere væk fra Glomma vi kom. Efter 14 km. vandring kunne jeg se på kortet at vi var tættere på Glomma end vi ville komme på nogen tidspunkt. Så vi besluttede at prøve at komme ned tid vandet igen. Vejen var ganske tæt på Glomma, men højdeforskellen var stor. Så vi måtte kravle ned af en stejl skrænt igennem tæt skov, med kano og udstyr. Fy for fanden for en tur.

Ude på Glomma gik det hurtigt af sted. Der var god fart i elven og en masse små bølger. Det var morsom padling.
Ved Grøtefossen som vi havde markeret på kortet som noget vi skulle være opmærksomme på, var vi så trætte at vi ikke gad at at rekognoscere fossen, så vi da vi i svinget inden fossen så et godt sted at gå på land, gjorde vi det. Efter at have trallet forbi fossen og sat i vandet igen, kunne vi kigge bagud og konstatere at der slet ikke var nogen foss. I hvert fald var den meget, meget lille....Man føler sig lidt dum når man har båret unødvendigt.
Vi padlede lidt videre og slog lejr lige efter Hanestad.

29.06.12: Dag 8

Dagens distance: 39 km. Vi kom af sted fra Hanestad ved 8.30-tiden. Der var en masse små stryg, som var ganske morsomme at padle. Men vi fik så meget vand ind i kanoen at det nok havde været mindre vådt at svømme ved siden af. I tillæg regnede det ganske kraftigt. Så da vi kom fem til Atna blev vi enige om at gå på land og handle og drikke en kop kaffe for at få lidt varme i kroppen igen.
Oppe i Atna by fik vi handlet og på vej tilbage til elven så vi en lille café, Kafe Glopheim, der egentlig så lidt misligholdt ud. Men vi trængte til lidt varmt at drikke og få tørret os lidt, så vi stak hovederne indenfor. Og for et sted. En ægte 50'er café, med den helt rigtige stil. Caféen en af de vest velbevarede 50-tals caféer man kan finde. Det kan klart anbefales at stikke indenom hvis man er i Atna.

Glopheim

Efter en kop ubeskrivelig god kaffe og en hyggelig snak med at hollandsk ægtepar, gik vi tilbage til elven, hvor vi spiste frokost. Det regnede stadig.
Fra Atna gik turen videre sydpå. Det regnede stadig. Da vi var i nærheden af Koppang var det min tur til at få det dårligt. Så vi valgte at gå ind i Koppang og overnatte på campingpladsen, så vi kunne få vasket tøj. Den eneste gang på turen vi gjorde det for øvrigt. Jeg gik og lagde mig i teltet, mens Marie ordnede de praktiske ting og handlede ind.

Dagens etape var meget regnfuld

30.06.12: Dag 9

Dagens distance: 35 km. Vi sov lidt længe i dag og brugte noget af formiddagen på kigge på en flok Volvo P1800 der var til træf på campingpladsen. De skulle videre til Glopheim og drikke kaffe.

Ved 11-tiden kom vi endelig af sted. Omkring Koppang er der et stort delta, som vi på forhånd havde set meget frem til at padle igennem. Og vi blev ikke skuffede. Der var mange små øer og spændende sideelve som kunne padles. Et super fint sted at padle kano. Efter deltaet kom der nogle lange stræk hvor der ikke var meget bevægelse i elven. I tillæg havde vi modvind, så vi måtte tage hårdt i, for at komme fremad.

Deltaet ved Koppang

Sidst på eftermiddagen begyndte vi at blive trætte, så vi ville finde en lejrplads. Selvfølgelig var der ikke en eneste plads hvor vi kunne sætte teltet op. Typisk. Først efter endnu en times padling lykkedes det at finde en lille bugt hvor vi kunne slå lejr. Det var nord for Steinøya ved Opphus. 

Efter en udsøgt Spaghetti Carbonara med ekstra bacon, var det to trætte kanopadlere der lagde sig i teltet.

En glad dreng

Vi havde dog kun lige fået lagt os, inden vi hørte noget der lød som sten der blev kastet i vandet. Det var da satans. Stod der nu en eller anden lille snotunge og kastede sten i vandet. Lettere irriteret lynede jeg teltet op, for at råbe at han skulle holde op. Stor var overraskelsen da vi så det var en bæver der svømmede rundt og slog med halen. Vi havde åbenbart næsten lagt os oven på hans bæverbo. Så han var nok mindst lige så irriteret på os.

Vores lejrplads lige ved siden af Hr. bævers bolig

01.07.12: Dag 10

Dagens distance: 51 km. I dag nåede vi den magiske distance-grænse på 50 km. på en dag. Og det til trods for et stop i Rena og et par bæringer. 

Dagen startede flot

I Rena var vi en tur oppe i byen og handle og så den flotte gamle kirke. Vi spiste frokosten på stranden ved den gamle bro.
De to stryg vi skulle passere på land gik rimelig ok. Det første prøvede vi først at passere på den forkerte side, men efter en rekognosceringstur til den anden bred, fandt vi et ganske fint sted at passere. Næste stryg gik noget bedre. Har var strygene på begge sider af en ø. Det var dog muligt at gå hen over øen.

Ellers bød dagen ikke på de store oplevelser, andet end at vi så den anden båd på hele turen. Den første så vi ved Tynset. Vi har endnu ikke mødt andre padlere.
Vi fandt en idyllisk plads hvor vi slog lejr. Inden vi fik teltet sat helt op, blev vi dog overrasket af endnu en regnbyge, teltet blev helt gennemblødt og vi måtte søge ly i skoven indtil det stilnede af.

Tingene tørres på lejrpladsen

02.07.12: Dag 11

Dagens distance: 25 km. Vi sov lidt længe i dag og var først i kanoen ved halv ti tiden. Efter en kort padleetape kom vi til kraftværket ved Strand, hvor vi tøffede lidt rundt og overvejede vores muligheder. Vi var blevet anbefalet at tage op på vestsiden, men vi havde ikke lyst til at padle over foran kanalen indtil turbinerne. Så vi padlede til østsiden, hvor jeg tog en tur op og sonderede terrænet. Det så helt fint ud, med en vej frem til kraftværket og en lille kanal på nedersiden af kraftværket vi kunne fortsætte videre i. Ved kraftværket traf jeg en dame, der bekræftede at østsiden nok var den bedste. Hun fortalte også historien om to tyske fiskere der engang havde forvildet sig ind i kanalen der leder til turbinerne. Heldigvis for dem havde kraftværket været stoppet akkurat den dag pga. et serviceeftersyn, så de var blevet reddet i land. De havde været død-drukne.

Kraftværket ved Strand

Vi tog op på østsiden og bar ned til den lille kanal på nedersiden af kraftværket. Det gik let. Det gik også fint at padle i kanalen. Det var en fin lille kanal som egentlig var ganske sjov at padle. Lille inden kanalen løb ud i Glomma igen, stødte vi dog ind i problemer, da der var så lidt vand at vi måtte vade med kanoen. Det vand der var, havde god fart på, så vi blev sjask våde. Problemerne blev endnu større da vi kom til Glomma, for den viste sig at være et langt, stenet stryg, der ikke så padle-bart ud. Så endnu engang måtte vi en tur på for at se på forholdene. Alternativet var at bære udenom stryget. Det var dog heller ikke en mulighed, da der var langt og turen ville foregå på en skovklædt skrænt. Så vi var tvunget til at padle stryget. Så efter en kort befaring satte vi ud, helt inde ved kanten, da det her så ud til at vi kunne komme igennem. Det gik da også relativt fint. Vi sad fast et par gange og blev vendt op imod strømmen da spidsen satte sig på en sten, men vi kom os da helskindede igennem.
Efter det veloverståede stryg, ventede der os en kort padling inden vi var i Elverum. Her smed vi kanoen på en lille græsplæne nedenfor et par boligblokke og vi gik op for at handle ind. Vi trængte til kaffe og chokoladeboller ovenpå den formiddag.

Da vi havde handlet færdig og kom tilbage til Glomma, ventede der os noget af en overraskelse. På afstand kunne vi se nogle blå blink og jo nærmere vi kom, jo tættere var de blå blink på vores kano. Der holdt sgu 2 brandbiler lige ved der hvor vi havde lagt vores kano. Og de havde en båd i vandet. Rædselsslagene for hvad der var sket, gik vi derhen. Marie fortalte bagefter at hun troede at der var mig der var faldet i vandet, for jeg var gået lidt i forvejen. Jeg troede at der var nogen der havde taget kanoen og var padlet ud og måske røget i vandet. Det viste sig dog ikke at være så farligt. Brandmændene havde såmænd bare fået en ny båd som de var ude at teste. Og vi havde taget op hvor de plejede at sætte båden i vandet. For pokker for en forskrækkelse.....
Brandmændene var meget snaksagelige og lo da de hørte hvordan de havde skræmt livet ud af os. De var meget hyggelige og da de havde lidt kendskab til Glomma, fik vi hørt lidt om det videre forløb. De kunne sjovt nok også flere historier om redningsaktioner med tyskere, så inden vi drog videre måtte vi love at de ikke skulle have båden i vandet for at komme og hente os. Den garanti skulle vi gerne stille dem!

Frokost på brandvæsenets bådrampe

Efter frokosten var indtaget, padlede vi igennem Elverum til Skovmuseet. Her gjorde vi igen stop, for som dansk Skov-ingeniør måtte jeg ind og se det museum. Marie var dog helt med på den. Det er ganske glimrende museum, som kan anbefales hvis man kommer den vej forbi. Ud for museet er der to mindre fosser, på hver sin side af Prestøya, så vi havde nok skulle på land alligevel. Her er det for øvrigt værd at bemærke at der også ligger en ø der hedder Prestøya lige nord for Elverum. Vi havde læst i Hr. Lauritzens bog at der skulle være fosser ved Prestøya nord for Elverum, men ved hjælp af Google Earth havde vi inden turen opdaget den lille fejl i bogen og var forberedt på at det var Prestøya i Elverum.

En rigtig motorsav

Efter vores lille kulturelle indslag sat vi kanoen i vandet fra campingpladsen nedenfor fosserne og fortsatte færden. Trods det at det solen havde skinnet hele dagen, blev vi alligevel ramt af noget der bedst kan betegnes som et skybrud. Regnen begyndte pludselig at vælte ned. Så heller ikke i dag slap vi fo,r at få alle tingene plask våde. Da vi kom til Fossum kraftværk kunne vi ikke finde nogen gode steder at gå, så vi måtte gå i kanten af en mark i silende regn. Humøret var ikke akkurat på toppen på det tidspunkt. Det blev ikke bedre af at vi fik øje på en meget fin optagerplads en lille smule tættere på kraftværket. Vi skulle bare have ventet lidt med at tage op. Fandens. 

Det gik dog let at få sat i igen. Dagen var på det tidspunkt ved at gå på hæld, så vi fandt en lille stykke græs hvor vi kunne sætte teltet op. Akkurat da vi skulle at spise kom der en byge, så vi måtte spise i teltet. For en dag!

Et par Carlsberg kommer på bordet ...

03.07.12: Dag 12

Dagens distance 45 km. Vi vågnede til sol i dag og kunne sidde og nyde morgenmaden. Ganske uvant. Meget tidligt på morgenen blev jeg tvunget til at gå ud af teltet, da gårsdagens Carlsberg pressede sig på og skulle ud igen. Det var en frygtelig flot morgen, som jeg bare må vise nogle billeder af:

Når det er så flot, er det ikke så vanskeligt at kravle ud af soveposen kl. 4!

Det flotte vejr fortsatte faktisk det meste af dagen. Det var tiltrængt med lidt sol og varme og sommervejr.
Efter morgenmaden pakkede vi sammen og satte kursen mod Braskereidfoss kraftværk. Den gik det ganske let at komme forbi, da det var muligt at padle helt op til dæmningen på vest-siden.  Så det gav bare en kort og enkel bæring. Inden vi kom så langt, havde vi en lille tur til stranden. Sommeren var endelig kommet, så vi benyttede lejligheden til at bade lidt da vi passerede en fin sandstrand. Det var dejligt og lidt tiltrængt med et bad.

Costa del Glomma

Herfra gik det til Eidfoss, som så for voldsom ud for os. Så vi tog op lige før broen. Det var ikke det letteste sted, da vi måtte forcere en stejl skråning igennem tæt krat. Men op kom vi.
Oppe på vejen traf vi på en hyggelig svensker som stoppede for at snakke. Da han kom kørende og fik øje på os, bremsede han hårdt op og svingede over i modsatte bane, hvor vi stod, med det resultat at han spærrede det meste af vejen. Men trods de andre bilisters vanskeligheder med at komme forbi, tog han sig god tid til at snakke. Han mente at det var et fornuftigt valg vi havde gjort, og ikke prøve os på fossen. Han kunne fortælle at der tidligere var en der var druknet i fossen (det var sikkert en fuld tysker). Han var godt kendt i området, så han kunne fortølle os hvor vi kunne sætte ud igen. Perfekt.

Da han kørte og trafikken kunne glide igen, kunne vi også komme af sted igen. Den vej svenskeren havde forklaret os, var på den anden side af elven, så vi måtte krydse elven over broen. For så vidt ikke noget problem. Det viste sig dog et broen kun havde 1 spor. Så vi ventede til der var frit for biler inden vi skyndte os over. Det går dog ikke så hurtigt med en kano på slæb, så inden vi var kommet over på den anden side, var der en lang kø af biler. Jeg trak kanoen og Marie rendte og tog billeder. Da vi var kommet næsten over hoppede kanoen ned af trallen, så vi ikke kunne køre længere. Så der stod vi med kanoen og spærrede hele den lille bro. Efter at have råbt nogle irritations-gloser efter Marie blev hun endelig færdig med at tage billeder, så hun kunne komme og hjælpe med at bære kanoen. Bilisterne i den lange kø vi havde forårsaget så dog ikke irriterede ud, men smilede og vinkede bare.

På den anden side af elven kunne vi se den bedste optager-plads lige nedenfor broen! Endnu engang skulle vi have haft lidt mere tålmodighed. Men på den anden side er det lidt skummelt at padle tæt på en foss, når man ikke ved om man komme på land.

Anyways, vi kom fint ned hvor svenskeren havde forklaret os vi skulle sætte i. Det var ved en gammel vandstandsmålestation, så der var grusvej helt frem.

Vi fortsatte padlingen videre mod Flisa. Inden vi kom så vidt, traf vi på en bæver. Vi fulgtes ad et par kilometer, inden vi til sidst gik i land ved Flisa. Her tankede vi vand og fik handlet. Flisa var bestemt ikke noget fint sted. En rigtig kedelig cowboy-by. Det var efterhånden blevet sidst på dagen og vi var godt trætte, så vi ville ikke padle meget længere inden vi ville slå lejr. På strækningen efter Flisa var Glomma ganske lavvandet, så vi måtte vade med kanoen på slæb.

Kanopadling?

På den strækning var det også vanskelig at finde en god lejrplads. Men til sidst lykkedes det at finde en sand-ø hvor vi slog teltet op. Flere andre steder vi havde prøvet havde der været vanvittig mange myg. Men ikke her.

Grillmesteren i aktion

Vi fik sat teltet op og tændt "grillen". Vejret var stadig fint (det regnede i hvert fald ikke) og humøret i top. Det havde været en rigtig fin dag, med en masse fin padling.

Da mørket begyndte at sænke sig, blev vores lille sandø invaderet af mg, så vi måtte fortrække til teltet.

04.07.12: Dag 13

Dagens distance: 53 km. Ny rekord! Vi sov lidt længe i dag og kom først af sted ved 9.30-tiden. Vi padlede indtil vi kom til Norsfossen, som så for stor ud til at vi ville padle den. Den var ikke så let at komme forbi, fordi der var langt til vej og dyrket mark næsten helt ned til Gloma. Der var dog en smal stribe med træer på begge sider. Først prøvede vi at komme forbi på vestsiden, men det var helt umuligt, da skoven var alt for tæt til at vi kunne få kanoen med igennem. Så padlede vi over på østsiden, hvor det gik bedre. Her kunne vi bære i etaper. Først en lille bæring, så små 100 meters padling og så en bæring igen. Efter det var det kun en lille del af fossen igen, som vi kunne padle uden den store dramatik. Herfra gik det videre indtil vi kom til Gjølstadfossen. Den kunne vi godt have padlet, men vi manglede vand og måtte en tur på land uanset. Desuden var det en let bæring. Så vi valgte at bruge bentøjet og gik. Vi traf en hyggelig dame som fyldte vores vanddunk. Hun tilbød os også at vi kunne sove i hendes have, men selvom det var sent på dagen, ville vi gerne lidt længere. Lige ved siden af hende hus gik der en grusvej ned til Glomma, hvor vi kunne sætte ud fra. Vi fortrød dog senere at vi havde taget imod hendes tilbud om at sove i haven, for efter Gjølstadfossen var der ingen lejrpladser. Den eneste ordentlige lejrplads vi så, lå på en ø, men den var allerede optaget. Så vi var nødt til bare at padle videre indtil en brugbar lejrplads dukkede op. De sidste mange kilometer sad vi og drømte om al den proviant vi ikke havde med: Chokolade og Guiness-øl. Det skulle blive godt at få købt ind i Kongsvinger!

 Det blev ganske sent og vi kom ganske tæt på Kongsvinger inden vi fandt en brugbar plet i skoven. Her slog vi teltet op og fik lavet lidt aftensmad, inden vi krøb i soveposerne. 

Det havde været en lang padledag - noget længere end vi egentlig ville den skulle have været.

05.07.12: Dag 14

Dagens etape: 39 km. Vi trængte til lidt restitution oven på gårsdagen lange etape, så vi sov indtil kl. 8.00! Ved 10-tiden kom vi afsted og havde bare en kort etape indtil Konsvinger, hvor vi fik handlet ind. Efter 16 dages drømning om en Guiness, lykkedes det endelig at få købt en.
Efter at have fået provianteret, spiste vi frokost på stranden, i noget der mindede om solskinsvejr. Herligt.

På vej ind til Kongsvinger

Med tungt lastet kano fortsatte vi turen til Svartfoss, hvor vi igen måtte på land. Det var en let bæring, da det var let at komme både op og i. Vi kunne følge en grusvej helt ned til vandkanten nedenfor kraftværket. 

Det underlige med Svartfoss var, at der næsten ikke var noget vand der kom igennem. Hele turen har der været ganske god vandføring i Glomma, så der var underligt pludselig at stå ved et kraftværk der var mere eller mindre tørlagt.

Færden videre nedover fortsatte uden problemer. Eller det vil sige at vi havde et problem. Vejret havde udviklet sig til at blive solrigt, så vi holdt på at foretage et farveskift fra vinter-hvid til krebse-rød. Et tykt lag solcreme forhindrede dog den værste skade. Desuden hjalp de at tage et par is-pauser undervejs, for at blive kølet ned indefra.

På nedersiden af Svartfossen begyndte vi for første gang på turen at se større både. Nu var det ikke længere små joller, men større, hurtige motorbåde. Den ene traf vi på ganske nært hold. Den kom sejlende meget hurtigt rundt i et sving, næsten helt inde ved land. Akkurat der hvor vi også havde valgt at placere os. Heldigvis så vi båden, så vi kunne nå at flytte os. Det er ikke sikkert at styrmanden på båden havde set os, men hvordan skal man også kunne holde øje med kanoer og småbåde, når man har fuld fest om bord med høj musik og pilsnere i massevis. Så efter den lille episode lærte vi at på Glomma er det ikke almindelige hensyns-regler der gælder, men derimod reglen om at den mindste flytter sig sig for den største....

Efter vi passerede Skarnes begyndte vi at se os om efter en lejrplads. Igen var det ikke bare at finde en lejrplads. Vi fandt flere steder der så gode ud, men ved nærmere eftersyn lå der altid en hytte lige ved. Så igen endte vi med at padle lidt længere end egentlig planlagt. Da vi kom til Disenå var der en fin plæne og en lille strand hvor vi gik ind. Her traf en vi en hyggelig dame, der sagde at vi bare kunne sove på plænen. Det tilbud tog vi med glæde imod, for det var efterhånden begyndt at blive aften. Så en stor tak til Disenås Vel for lån af græsplæne. 

En fin aften ved Disenå

Da vi havde fået sat teltet op, begyndte der at komme en del folk på stranden, så vi måtte udsætte vores planer om at blive vasket. I stedet spiste vi middagen og ventede på at folk skulle fordufte. Ved 22-tiden var forlod de sidste folk stranden, så vi kunne smide kludene og hoppe i Glomma til en hårdt tiltrængt vask.

Rene og velduftende satte vi os og nød solnedgangen og en kop kaffe, men solen var kun lige kommer under horisonten, inden myggen invaderede stedet og vi måtte forflytte os indendørs.

06.07.12: Dag 15

Dagens distance: 31 km. Dagen startede ved 7.30-tiden med den obligatoriske havregrød og en kop kaffe til Marie. Omkring kl. 9 var i kanoen, klar til afgang. Den første forhindring vi mødte, var Funnefoss. Det var heldigvis ganske let at komme op på en vej og ganske let at komme i, da der lå en badeplads nedenfor kraftværket. Kraftværket var for øvrigt ganske tørlagt.

Ved Funnefoss

En foss uden vand

Da vi skulle bære kanoen det sidste stykke ned til badepladsen, var jeg så uheldig at træde i et hvepsebo. Så inden vi havde opdaget var det var sket, var luften fuld af vrede hvepse, så vi måtte smide alt vi havde i hænderne og tage flugten. Det kostede et par stik og en ordentlig forskrækkelse....

I Årnes gjorde vi et kort stop for at handle mad og tanke vand. Herfra bar det hurtigt videre til Rånåsfoss kraftværk, der modsat de 2 foregående på ingen måde var tørlagt. Her fik vi en forsmag på hvor meget kraft der kan være på et kraftværk. Vi valgte at tage op lige før den gamle bro på Glommas højre side, op over en stejl stensætning. Da vi trallede opdagede vi, at der 20-30 meter længere henne var en fin bådplads, hvor det havde været meget lettere at tage op. Igen skulle vi have været lidt mere cool'e og have fortsat lidt længere. Men på den anden side er det ikke så morsomt at padle alt for tæt på et kraftværk, når man ikke ved hvad der kommer. 

Rånåsfossen kraftverk fra oversiden

Ikke vand for en kano

Bæringen forbi kraftværket gik ganske fint. Der var en asfalteret vej vi kunne gå på. Klokken havde efterhånden passeret 18 og da den videre færd bød på 2 bæringer kort efter hinanden, valgte vi at slå lejr på friområdet nedenfor kraftværket. 

Nogle hundrede meter væk, på en parkeringsplads, havde et par familier samlet sig til familiefest. Så de havde parkeret campingvognene og tændt op i grillerne. Heldigvis begyndte det at regne og festen fortsatte indendørs, så vi ikke blev generet alt for meget.

Dagen havde været en af de dage hvor vi begge sled lidt med motivationen, da dagens etape havde været en lidt kedelig en af slagsen. I tillæg var der gode vejr forsvundet igen, så vi var tilbage til det grå byge-vejr vi havde haft på langt det meste af turen. Det der holdt humøret oppe var, at vi snart ville komme til Øyeren, som vi, af en eller anden ukendt grund, var sikre på ville være et lille paradis, hvor vi skulle tilbringe et par dage med badning og afslapning i solen. 

07.07.12: Dag 16

Dagens distance : 20 km. Der havde åbenbart været stor fest på parkeringspladsen, for der øldåser og affald lå spredt ud over det hele. Det var vist tid til at komme videre. Afgang fra Rånåsfossen omkring kl. 9 i kulde og dis. Ifølge vores markeringer på kortene, skulle vi starte dagen med en bæring ved Sundsfossen ved Blaker. Den "foss" viste sig kun at være lidt små krusninger på vandet, så vi slap for at skulle på land. 

Det var ganske fint at padle, da eleven var rimelig smal. Samtidig var det helt stille og lidt diset, så der blev en lidt mystisk stemning. Vejret gjorde også at det var koldt og vådt, men det var vi efterhånden vant til. Faktisk havde vi haft så meget regn på turen, at vi nok kunne have haft stor fordel af gæller og svømmehud imellem fingrene. Det var godt at Øyeren nærmede sig! 

Efter Rånåsfossen

Den næste foss, Bingsfossen, måtte vi dog uden om. Denne gang havde vi lært af tidligere fejl, og tog ikke op med det samme. I stedet gik jeg på land og fulgte en sti igennem skoven, for at se hvordan det så ud længere fremme. Det viste sig at det gik at sejle tættere på og tage op på nedersiden af nogle kraftlinjer. Så vi fortsatte lidt længere frem. På vestsiden af elven gik der en kultur-sti, så det blev ganske enkelt at komme i vandet igen. 

På vej mod Fetsund tættede disen sig. Pludselig dukkede der en masse stensætninger op ude i midt i elven. Hundredvis af små øer bygget af store sten. Rester fra dengang tømmer blev flydt ned af Glomma (tømmerfløting). Med disen og det helt stille vejr, var det næsten magisk at drive igennem området med alle disse små øer.

Bingen lense

Dette lense-system fortsatte helt til vi kom til Fetsund, hvor hele Glomma omtrent var spærret af tømmerstokke der var spændt ud på tværs af elven. Formålet var vist i sin tid at stoppe det tømmer der kom flydende og få det sorteret. Selve fløtingen som det det hedder, stoppede i 1985, ligger hele anlægget fortsæt i Glomma og ved bredderne af Glomma. I dag er det fredet som kulturminde og der er et museum som vedligeholder anlægget og bådene. For øvrigt et ganske spændende museum - især når man lige er padlet igennem hele lense-systemet.

Fetsund lense

Tømmerfløtingsmuseet i Fetsund

Da vi kom til Fetsund var vi så kolde og våde, at vi besluttede at det var tid til at tage en tur på café. Desuden var vi begge løbet tør for strøm på mobilerne. Så vi tog en café-tur med efterfølgende shopping-tur i Fetsund. 

Efter frokosten smuttede vi ind forbi museet, inden vi lagde på vej mod det, som vi hele turen havde set frem til. Øyeren. Det var her solen skulle skinne.  Det var her vi skulle blive et par dage og slappe af. Det var her vi skulle ligge på stranden og bade. Virkeligheden var dog anderledes. Det var koldt og vådt. Faktisk så vi næsten ikke Øyeren da vi kom dertil, på grund af tåge.

Er det Øyeren?

Det var et hårdt slag at få. Øyeren var ikke det ferie-paradis vi havde set for os. Og hvad nytter det at det er nordeuropas største indlandsdelta, når man knapt nok kan se det. Det var to meget slukørede studenter der satte teltet op på en lille sandø, i silende regn.

08.07.12: Dag 17

Dagens distance: 27 km. Vågnede til en grå dag. Dog ikke helt så våd og grå som dagen før. Så vi tog os en lille rundtur i deltaet. Det var utroligt fint. 

Spor efter Hr. Bæver

Selskab i Øyeren

Øyeren er en ganske lang indsø og lidt for bred til at man bare kan krydse over til den anden. Vi var blevet anbefalet at padle på østsiden, da den skulle være den flotteste. Det er selvfølgelig lidt afhængig af vejret om det er bedst at padle på øst- eller vestsiden. Men da var stille vejr, valgte vi østsiden. 

Det var bestemt fint at padle i Øyeren. Meget fin natur og svaberg. Det har vi ikke set så meget af på turen. 

Vejret var gråt og køligt. Ikke den sommer vi havde været sikre på ventede på os i Øyeren. Så vi ville egentlig bare padle så langt vi orkede, for at komme videre. Men midt på eftermiddagen skete det utrolige. Solen kiggede frem! Og snart skete det igen. Og igen og snart var der strålende sol. Sommeren havde ramt Øyeren. Så selvom kl. bare var 16, bestemte vi os for at gå ind. Vi fandt en lille offentlig lejrplads på Hansholmen. En fin lejrplads, men desværre lå der lidt affald. Så vi lagde os lidt i kanten, så vi slap at se på det. 

Resten af dagen brugte vi på at bade og læse i solen. Middagen blev indtaget på svaberget og om aftenen var der bål. Og det bedste var, at der var ingen myg. Øyeren havde virkelig udviklet sig til det paradis vi havde drømt om!

09.07.12: Dag 18

Dagens distance: 27 km. Dagen før havde vi snakket om, at blive liggende en dag, hvis solen fortsat skinnede når vi stod op. Det gjorde den ikke. Slet ikke. Det var gråt igen. Afgang fra Hansholmen kl. 9. Det var heldigvis så stille at vi vågede at krydse Øyeren, så vi slap for at følge kanten rundt lang sydenden. 

Tilbage i Glomma mærkede vi at der var lidt mere strøm end hvad vi tidligere havde mærket. Efter Øyeren bliver Glomma smallere, hvilket giver lidt mere strøm. Til gengæld var strækningen den flotteste på hele turen. Det var som at padle ind i en helt anden verden. 

Den fine padling blev dog afbrudt af Solbergfossen kraftværk. Lige før kraftværket er der en lille småbådhavn, hvor der var let at komme op. På modsatte side af småbådhavnen er det også let at komme i, så vi krydsede dæmningen. Til vore store forbløffelse kom der slet ikke noget vand over overløbet. Alt kom åbenbart igennem turbinerne. 

Solbergfossen kraftværk

På nedersiden fandt vi en fin plads at sætte ud. Den var lidt tæt på kraftværket, som virkede frygteligt stort og skræmmende. Vi fik søsat og pakket båden på rekordtid. Vi havde ikke lyst til at opholde os nedenfor kraftværket. Alle kraftværker har nogle store luger, flomluger, som kan åbnes når der kommer for meget vand i elven til at alt kan ledes gennem turbinerne. Sker der ulykker på kraftværket, lyder der en sirene. Så har man 30 sekunder til at komme langt væk, inden flomlugerne åbnes og der kommer en gigantisk flodbølge. Så vi havde ikke lyst til at opholde os der længere end højst nødvendigt...

Hvis sirenen lyder: Løb!

Nedenfor kraftværket var vandet roligere og området utrolig idyllisk. Der var dog stadig god fart i vandet. 

En fin lille hytte

Det rolige vand skulle dog snart ophøre. Efterhånden som vi nærmede os Kykkelsrud kraftværk, blev der mere og mere fart i vandet. Ikke sådan så kanoen ud af kontrol, men vi skød en god fart. Der begyndte også at komme hvirvler i vandet, som snurrede kanoen til siderne hvis man ikke fik den rettet op. Elven skiftede mellem rolige partier og strømfyldte strækninger. Vi havde læst at der,  mellem togbroen og motorvejsbroen, skulle være et parti man skule være opmærksom på. Så vi gik på land for at rekognoscere. 

Skummelt vand

Vandet så fladt og fint ud, uden hvide toppe. Et fint tegn. Så vi besluttede at padle videre. Ude på elven igen, viste det sig at der var meget strøm og hvirvlerne var kraftigere end det de havde været tidligere. Det var intet hvidt vand, men strømmen og hvirvlerne rev og sled i kanoen, så vi fik vores sag for, med at holde den på ret kurs. Det værste var, at hvirvlerne flyttede sig hurtigere end vi kunne navigere uden om dem. Så det var helt uforudsigelig at undgå dem. Pludselig var de der bare. På et tidspunkt kom der en stor hvirvel fra højre, der omtrent sugede os ned. Vi lå næsten sidelæns, imens vi blev drejet rundt. Med hjælp fra guderne og et par støttetag, undgik vi at få båden fyldt med vand og vælte i hvirvlen. For pokker. Det var tæt på. Og det var ingenting vi kunne gøre for at undgå at havne i hvirvlen. Heldigvis blev vandet roligere og vi kunne sunde os oven på den ubehagelige oplevelse.    

Et par kilometer længere fremme kom vi til Kykkelsrud kraftværk, hvor vi måtte på land. Her traf vi på en ansat ved kraftværket. Han havde set os komme padlende og kom ud for at snakke med os. Det var ikke så tit de havde padlere forbi. Han advarede os om at padle videre. Dels fordi der kom en foss længere nede, for var vanskelig at komme forbi og efter den kom der et stort kraftværk. Desuden kunne han fortælle os at det var så meget i Glomma at det var at regne som flom. Så han anbefalede at vi gik på land. Efter den ubehagelige oplevelse tidligere på dagen, var vi ikke svære at overtale. Selvom det ville betyde 15 km med tralling. Men vi var på tur og havde ikke travlt. 

Vi havde flere gange tænkt over hvad der ville ske hvis man havnede i et kraftværk. Det fik vi svaret på nu, da vi spurgte manden:

"I bedste tilfælde ryger man ud over flomlugerne og bliver knust mod stenene nedenfor. Det går hurtigt. I værste tilfælde bliver man suget ned mod turbinerne, hvor man vil sætte sig fast på en rist der skal beskytte turbinerne. Der drukner man så."

Efter den besked var vi helt enige om at gå! Lidt skræmmende at tænke på hvad der kunne være sket hvis vi var væltet og strømmen havde ført os mod kraftværket...

Kraftværksarbejderen kunne samtidig fortælle at der ikke var noget varslingssystem, da de alligevel ikke kunne stoppe kraftværket, hvis noget havnede på risten. Lettere skræmte begyndte vi at gå!

Marie havde aftalt at vi skulle mødes en af hendes veninder, Vigdis, som bor i Askim. Så vi besluttede at tralle til Askim og fortsætte padlingen efter Vamma kraftværk. Så vi trallede først ind til Askim. Man skulle tro de aldrig havde set en kano i Askim før. De gloede utroligt meget, da vi kom trillende over torvet med en kano....

Bytur med kanoen på slæb

Hjemme hos Vigdis fik vi os et varmt bad og en dejlig middag. Vi blev også tilbudt at overnatte, men vi ville gerne lidt videre, for ikke at skulle starte den kommende dag med en lang tralle-etape. Da Vigdis er fra området, kunne hun vise os den bedste vej ned til Vamma. Hun fulgte os endda lidt på vej. 

Inden vi kom frem til Vamma, var mørket begyndt at sænke sig, så da vi fik øje på kraftværkets gigantiske bygninger og brølet fra vandmasserne, var det næsten som en scene taget ud af en gyserfilm fra 50'erne. Det var sgu lidt skræmmende. Der manglede bare noget pigtråd og en flok soldater der bevogtede anlægget. Jeg var ikke blevet forundret om vi havde mødt Frankenstein...

Frankensteins bolig?

Vi krydsede dæmningen til den anden side, hvor vi fandt en lille græsplæne vi kunne sove på. Det var bag en mur, som skærmede lidt fra larmen fra vandet. Vi havde allerede spist middag, så vi gik lige i seng, efter en lang dag.

10.07.12: Dag 19

Dagens distance: 27 km. Ved 7-tiden stod vi op og kiggede på kraftværket. Det er vanvittig store kræfter. På oversiden ser vandet så stille og fint ud, men på nedersiden er det voldsomme kræfter. Her er lidt billeder fra Vamma:

Der findes forskellige typer luger til til regulere vandet med. Nogle er bygget så vandet presses under, men andre er overløbs-luger. På Vamma havde de den sidste type. De fleste kraftværker har spændt en flydeline ud på tværs af elven, så man har noget at gribe fast i, hvis man skulle havne i vandet. Det havde heller ikke på Vamma. Kombinationen af overløbs-luger og mangel på flydeline gør, at der ikke er noget til at stoppe en hvis man havner i vandet ovenfor kraftværket. Og så havner man altså i det her:

Skulle man havne i vandet her, kan man da trøste sig med at det, ifølge den ansatte ved Kykkelsrud kraftværk, går hurtigt!

Nedenfor kraftværket var der meget urolig vand, så vi ville tralle ned efter første sving på elven, hvor vi troede der ville være mere roligt vand. Det var dog ikke så let at komme derned, så vi gik ind på en gård og spurgte om vej. Dem vi snakkede med var meget hyggelige og gav os lov til at gå ned til en hytte på deres grund og sætte fra broen der var der. Så det gjorde vi. Lidt længere nede af elven kom vi til Valdisholm, der er en gammel røverborg. Den ligger på en ø midt i elven, så her kunne røverne trække sig tilbage efter røvertogterne. Borgen menes at stamme fra 1200-tallet, men er idag blot en ruin. Ruin er måske endda lidt meget sagt, men der er lidt mur-rester på øen, hvis man leder lidt. Det var dog ikke alle ombord der havde samme interesse i kulturminder, så det eneste billede vi har fra denne spændende, historiske røverborg, er dette:

Røveren på Valdisholm

Efter besøget på Valdisholm, gik turen videre ned af Glomma, til vi kom til Lekumevja. Det er en smal tarm på Glomma, hvor vi ville tage en tur ind. Det var en flot afstikker. Der var helt stille og en masse flot natur inde i denne lille tarm. Og så så vi turens første og eneste elg herinde:

Lekumevja

Fra Lekumevja gik turen videre nedover Glomma. I denne del af Glomma har man muligheden for at padle to veje, Selve Glomma går gennem Sarpsborg til Fredriksstad. Det er dog muligt at padle igennem Mingevandet og Isnesfjorden til Fredrikstad. Vi valgte den løsning, da vi så ville undgå Sarpsfossen og en meget besværlig bæring igennem Sarpsborg. Så vi padlede væk fra Glomma hovedløb og tog "bagvejen".

I Mingevandet fandt vi en fin plads, hvor vi slog lejr for natten.

11.07.12: Dag 20

Dagens distance: 17 km. Dagen våd og blæsende, så vi blev i soveposerne og kom først af sted kl. 11.30. Det blæste og regnede stadigvæk, men blev lidt utålmodige og ville af sted. Turen igennem Vestvannet til Isnesfjorden var utrolig hård, for for meter vi kom padlede, blæste vi en halv meter tilbage igen. Det føltes som om vi padlede op ad bakke...
Da vi kom ind i Isnesfjorden var vinden så stærk, at vi til sidst måtte komme på land. Det var lettere sagt end gjort, for det var umuligt at komme ind. Så vi måtte kæmpe os længere ned i fjorden, inden det lykkedes at finde et sted vi kunne gå ind.
For at komme videre måtte vi krydse fjorden, men med den stærke vind, var det ikke muligt. Så vi tog en lang frokostpause, mens vi afventede situationen.

Den ufrivilligt lange frokostpause bruges til at 
høste årets første kantareller

Efter frokosten var vi heldige og vinden lagde sig lidt. Så via af nogle små øer kunne komme til den anden side og ind i den fjordarm vi ville padle ind i. Herinde gjorde vi et stop ved et andet levn fra tiden med tømmerfløting. En gammel underjordisk kanal. Denne kanal var faktisk også en af årsagerne til at vi padlede denne vej, for den ville vi gerne se. Det er da fascinerende at man har sprængt en 3170 meter lang underjordisk tunnel, for at lede tømmeret uden om kraftværket i Sarpsborg. Tunellen var lukket forsvarligt af, så det var ikke muligt at se indløbet til selve tunellen. Hele anlægget var faktisk ganske godt lukket, så vi syntes ikke helt det fik den opmærksomhed en konstruktion som denne fortjener.

Starten på tømmerkanalen

Vi aflagde selve anlægget et kort visit og fortsatte så videre for at finde et sted at tage op. Det var dog ikke så let og pludselig var vi havnet her:

Ups! En mindre kortlæsningsfejl

Det var ikke muligt at komme op, så vi måtte padle tilbage til lige for starten på kanalen. Her lykkedes det at komme op. Trallingen til Eid, som det hedder hvor vi skulle sætte i, gik rimelig godt. Det var lidt langt og det var lidt problematisk, fordi de er i gang med at bygge et stort sygehus der hvor vi troede vi skulle gå. Men efter at have spurgt om indfødt om vej, vi kom frem til Eid. I Eid er den anden ende af tømmerkanalen. Der ligger også et lille museum, som dog ikke er nær så flot som det i Fetsund. Det var ikke engang åbent.

Udløbet af tømmerkanalen

Vi overvejede at slå lejr i Eid, men da det ikke var den hyggeliste plads, padlede vi lidt videre og ind i Visterflo. Her viste det sig at det var helt umuligt at finde en lejrplads. Vi kunne ikke fortsætte længere, da vi så ville komme ind i industriområdet ved Fredriksstad. Så efter at have prøvet forskellige steder, gik vi ind ved en lille anløbsbro. Først troede vi ikke der var noget hus, men da græsset var klippet tænkte vi at nogen nok brugte det. Så Marie tog en tur op og fandt en hytte. Der er altid en hytte når der er en god lejrplads. Hun spurgte ejeren om vi måtte sove der, og det var helt i orden. Så vi slog lejr og nød den fantastiske solnedgang. Og spiste dagens høst af kantareller. Marie var dog lidt skeptisk til min viden omkring svampe? Var det nu kantareller og ikke giftige svampe? Siden denne dagbog er skrevet efter turen, kan jeg afsløre at det var kantareller.

Mums! Konsumering af dagens høst

12.07.12: Dag 21

Turens sidste etape: 11 km. Vågnede igen til en våd og meget blæsende dag. Det var turens sidste, hvis ellers vi klarede at komme til Fredrikstad. Marie havde aftale afhentning, så vi måtte komme frem.
Vi troede de sidste 11 km ind til Fredrikstad skulle være ren parade-padling, men vinden tog godt fat, så vi måtte virkelig tage fat. Det var på ingen måde en fin etape, da vi padlede i bebyggede områder og industrikvarterer. Men en meget passende afslutning på turen. Fra vildmark i Sør-trøndelag til industri i Fredrikstad.

Vi havde egentlig snakket om hvor turen skulle ende. Er det der hvor ferskvandet møder saltvandet? Og i så fald, hvor er det? Eller er det når man passerer broen, som er symbolet på Fredrikstad hvor Glomma siges at ende? Det var i hvert fald den vi i langt tid havde haft som symbolet på enden af turen.

"Målstregen" i sigte

Blæsten havde ikke lagt sig i løbet af dagen, så ingen af os havde lyst til at padle helt ud i Oslofjorden i kanoen. Så vi besluttede at turen skulle slutte ved gamlebyen. Her stopper også navnet Glomma, og elven deler sig i Østre-elva og vestre-elva. Så for os var det et perfekt sted at slutte.

Klokken 13.15 passerede vi broen og vi havde nået Fredrikstad.

Ved den gamle by kunne vi tage kanoen på land og spise frokost i solen. Efter 640 km padling og tralling havde vi endelig nået målet. Endda en uge hurtige end hvad vi havde afsat til turen.

Målet er nået!