Tips og gode råd

Kraftværker

"Er I heldige ryger i gennem flomlugerne og bliver smadret mod stenene. Det går hurtigt. Er I uheldige bliver I suget ned mod gitteret over turbinerne hvor I vil drukne". Omtrent sådan lød svaret da vi spurgte om ansat ved et af kraftværkerne om hvad der ville ske hvis vi skulle vælte i kanoen i nærheden af et kraftværk.

Undervejs gjorde vi nogle erfaringer omkring kraftværker som kan være nyttige. Der er en del af dem på vejen ned af Glomma, men vi blev aldrig helt fortrolig med dem. Vær forsigtig omkring kraftværkerne. De er store og skræmmende og kan være livsfarlige om man skulle komme for tæt på.

Ved alle kraftværker er der sat et skilt op for at advare om at der kommer et kraftværk forude. Disse skilte er placeret efter en forskrift, og er beregnet på at motorbåde skal vende om. De er ikke beregnet til padlere, så det er sjældent let at om komme op der hvor skiltet står. Nogle gange kan der være så meget strøm at det ikke er let at padle tilbage. Og ofte har man ikke lyst til at padle meget tættere på.

Vi havde lidt små problemer med at komme forbi nogle kraftværker, men de største problemer mødte vi først længere nede. Fra Øyeren og videre nedover ligger kraftværkerne tæt. Vi padlede til Kykkelsrud og trillede herfra til Vamma. Solbergfossen (som ligger før Kykkelsrud) går det fint at komme forbi da det er fint at tage op og komme i, men strækningen fra Solbergfossen til Kykkelsrud kan være ubehagelig at padle når vandføringen er stor. På den strækning er Glomma smal og det kan skabe nogle kraftige strømhvirvler som kan dreje kanoen rundt så man mister kontrollen. En af disse hvirvler holdt på at tippe vores kano rundt. Specielt strækningen mellem jernbanebroen og motorvejsbroen var ganske ubehageligt at padle. 

Ved Kykkelsrud var det ikke let at komme op og endnu vanskeligere at sætte i vandet igen. Et par kilometer længere nede ligger Vrangfossen som efter hvad vi fik at høre, er svær at passere da siderne er stejle. Et par km efter Vrangfossen ligger Vamma kraftværk som er ganske stort.

Vi valgte at tralle fra Kykkelsrud til efter Vamma og da vi passerede vamma var vi glade for den beslutning, for det er store kræfter der er på spil. Desuden er lugerne af en type hvor en kano godt kan forsvinde ud over kanten. Så vi er glade for at vi trillede den strækning.

Derfor er strækningen fra Solbergfossen kraftværk til Vamma kraftværk en strækning man bør overveje nøje, særligt hvis der er stor vandføring.

Se for øvrigt dagbogen for nærmere detaljer om hvor vi gik op og hvordan vi passerede kraftværkerne.

Turforbedredelser - Gennemgang af ruten

Inden turen forberedte vi os ved at printe kortene ud og gennemgå ruten. Per Roger Lauritzen har skrevet bogen "Langs Glomma", der ganske detaljeret beskriver turen. Med den i hånden gennemgik vi ruten og markerede alle stryg, kraftværker og andet vi skulle være opmærksomme på på kortet. Desuden skrev vi lidt noter i siden af kortet, bl.a. om hvilken side det kunne være lettest at komme op på eller hvor det kunne være smart at sætte i fra. De steder vi lavede markeringer så vi på Google maps, for at få mere præcis info om hvor strygene og kraftværkerne var. Stryg ses ganske tydeligt på satellitfotos. Man skal dog være lidt opmærksom på at bl.a. stryg og fosser kan variere meget afhængig af vandstanden og det kan ikke ses på et luftfoto.

En anden ting vi gjorde, var at vi lavede en liste med GPS-koordinater på alle de punkter vi skulle være opmærksom på. Undervejs viste det sig dog at vi slet ikke brugte denne liste. Har man markeringerne på kortet, er man opmærksom og ser stryget eller kraftværket ganske tydeligt og kan gå i land og se på det. Så en sådan liste syntes vi var spildt arbejde.

Mad

At padle Glomma kræver ikke de store overvejelser mht. indkøb af mad. Fra Glåmos og nedefter er der sjældent mere end en dags padling imellem steder med indkøbsmuligheder. Så det eneste man skal overveje, er hvor meget mad man trænger for at nå til Glåmos. Vi brugte 3 dage på at nå dertil.

Man kan selvfølgelig godt medbringe mad til længere tid, så man slipper at handle undervejs, men det bliver en del ekstra kilo at bære på land. Vi havde dog altid mad til et par dage i tasken, så vi havde muligheden for at blive på en plads flere dage hvis vi ville det.

Drikkevand   

Vi var usikre på om Glomma-vandet kunne drikkes, for Glomma har ry for at være en forurenet industri-elv. Helt så forurenet er den nok ikke længere. I den øverste del af Glomma går det dog fint. Vi drak vandet ned til Tynset, hvor vi begyndte at blive lidt skeptiske til hvor rent vandet er, da der ligger meget jordbrug ned til elven. Så fra Tynset og ned brugte vi en 15 liters vanddunk som vi fyldte op undervejs. Vi fyldte den dog aldrig helt op, da det bliver mange ekstra kilo på bæringerne og der er sjældent langt imellem pladser hvor den kan fyldes. Vi fyldte den primært på campingpladser vi kom forbi, eller hos private hvor vi ringede på. 

Det havde sikkert gået fint at drikke vandet længere nede af Glomma også, men vi var lidt skeptiske til det.

Vi brugte dog vandet til opvask, efter det havde kogt. 

Udstyrtips

Vi valgte at pakke i hver vores rygsæk. Rygsækkene forede vi med store 79 liters vandtætte poser. Det var en ganske god løsning, da det holdt vores ting tørre gennem hele turen, trods meget regn og en del vand i bunden af kanoen. Kan absolut anbefales. Vi pakkede dog soveposer, telt, kort og et sæt tørt tøj i mindre vandtætte poser også.

I stedet for at sprede mad og køkkenudstyr i 2 sække, valgte vi at samle det hele i en ekstra taske (North face duffelbag). På den måde slap vi for at rode i begge rygsække for at finde maden og brænderen under frokost (lunsj) og kaffepauser. Vi syntes det var lettere kun at skulle tage den ene taske op og så havde vi alt vi trængte. Desuden havde vi begge en varm trøje liggende i den taske til pauserne. 

Gasbrænder

I tillæg til vores multifuelbrænder medbragte vi en lille MSR Pocket Rocket gasbrænder. I kaffepauserne og frokostpauser er det lidt omstændigt at rigge multifuelbrænderen for at få noget varmt at drikke, så der brugte vi gasbrænderen. Meget nemmere og hurtigere.

Spade

Vi vil anbefale at man medbringer en lille spade så man kan grave sig et hul når man går på toilet. Det tager ingen tid og gør det så meget bedre for de næste der skal bruge lejrpladsen. Der er ikke noget værre end at komme til en fin lejrplads hvor det flyder med toiletpapir. Så bliver selv den fineste plads ganske ulækker.

Ankommer man sent til en lejr plads og det er begyndt at blive mørkt, kan man i værste tilfæle træde i andre efterladenskaber eller lægge sine ting i det. Det er fandeme ulækkert. Så vær så venlig at medbring en spade så du ikke ødelægger turoplevelsen for dem der kommer efter dig.

Tov

Et langt tov kan være ganske praktisk. Det kan bruges til at hav af ting: trækning af kanoen hvis det er lavvandet, tørresnor, reparation af ting, fortøjning af kanoen i pauserne osv. Vi købte en flagline på Biltema og den fungerede ypperligt. 

Remme til fastspænding

I de partier hvor der var uroligt vand spændte i bagagen fast i kanoen med bagageremme. Foruden den lange strop der følger med kanotrallen brugte vi nogle mindre bagagestropper fra Clas Ohlson. Det fungerede greit og var let at spænde op og i.

Fodtøj 

Vi havde en del overvejelser omkring hvilket fodtøj vi skulle medbringe på turen. Valget faldt på vådsko og joggesko. Vådsko er utroligt praktiske på en kanotur, fordi de er varme selv om de er våde. Så slipper man og bekrymre sig at man ikke må få våde sko. Joggeskoene blev brugt på trallingerne og i lejren. Bæringerne foregår som regel på veje, så vi fravalgte at medbringe fjeldstøvler. Joggeskoene var udemærkede til bæringerne.  

Pas på motorbåde

Da vi padlede Glomma var der ikke meget trafik. Bortset fra en enkelt bås på Aursunden skulle vi helt til Tynset før vi mødte den første båd på Glomma. vi mødte ikke andre padlere på hele turen.

Fra Konsvinger og nedefter begynder det at være flere både på vandet. Og det gælder om at være lidt opmærksomme på dem, for de tror ofte at de har elven og søerne for dem selv. Vi var flere gange ved at blive sejlet ned af hensynslyse motorbåde. En gang var det en motorbåd der kom fræsende rundt et sving helt inde ved land, med høj musik og fuld fest. "Tilfældigvis" var det også helt inde ved land vi befandt os, så det var vist mere held end forstand at han ikke ramte os. Vi tvivler lidt på at han så os i det hele taget.

I Øyeren var vi igen tæt på at blive sejlet ned. Denne gang af en dreng i en motorbåd. Forældrene havde tydeligvis givet ham lov til at ligge og race rundt i båden, for han lå og sejlede i cirkler nedenfor deres hytte. Vi kom sejlende og så ham i god tid og vi er begge sikre på at han også så os. Alligevel fortsatte han med at køre rundt og rundt, uanfægtet af at vi kom tættere og tættere på. Det resulterede i at han til sidst nærmest sejlede i cirkler om os i fuld fart, og måtte til sidst presse sig imellem os og en fortøjet båd med ganske få meters afstand. Først der reagerede moren, som sad på terrassen og havde fulgt med i det hele, og råbte til sønnen at han skulle sejle længere bort. 

Længere nede mod Fredrikstad så vi igen nogle børn alene i en motorbåd. Hvad fanden er det for nogle forældre der giver deres børn lov til at ligge og race rundt i ganske store motorbåde? Så har forældrene selvfølgelig ro så længe. Men det er til gengæld livsfarligt for både børnene selv og alle andre på vandet. Og i tillæg ødelægger det meget af turoplevelsen for blandt andet padlere at skulle høre og se på en motorbåd, der bare ligger og racer rundt uden formål. 

Så pas på motorbådene.